


Bedstemor kan huske tiden inden. Far sukker nostalgisk, hvis nogen siger: "Commodore 64” og barnet er vokset op med sut -og Ipad. Computeren har i løbet af få generationer indtaget vores verden. Den er et uundværligt værktøj i den digitale virkelighed, vi befinder os i. Og vi er afhængige af den, både kollektivt og individuelt. Men forstår vi egentlig hvad den er for en? Denne super regnemaskine, som vi hele tiden bruger?
Med vejledning fra computereksperter og -professorer har Teater Fantast skabt en en musikalsk, informativ og underholdende forestilling for hele familien. Tag med os på en rejse gennem computerens historie, hvor vi lover data, digitale dimser og dutter. Menneske, maskine og matematik. Grin, gråd og gigabyte.
DATA DATA -computerens historie er støttet af Novo Nordisk fonden og er en co-produktion mellem Teater Fantast & Teater V. Og skabt i samarbejde med Science & Cocktails.
DATA DATA er en forestilling for hele familien -både børn, teenagere og voksne. Ved Familieforestillinger er minimumsalder 6 år. Og som skoleforestilling anbefaler vi den fra 8 år og op.
OM SCIENCE & COCKTAILS:
Science & Cocktails er en international platform for videnskabskommunikation, kendt for store events der er bygget op omkring videnskabelige foredrag, krydret med koncerter og cocktails. I København afholdes Science & Cocktails-arrangementer typisk i DR Koncerthuset og Den Grå Hal for mere end 1000 gæster pr. event og byder på verdenskendte forskere, herunder nobelprisvindere.
Science & Cocktails har organiseret mere end 265 begivenheder verden over og har en YouTube-kanal med hundredvis og millioner af visninger. Målet er at formidle videnskabelig forskning til alle gennem nye og vedkommende formater, herunder foredrag integreret i nattelivet og kunst/videnskabssamarbejder.
Forestillingen skabes som en familieforestilling for hele familien -både børn, teenagere og voksne (minimumsalder 6 år)
Credits
Manuskript og iscenesættelse: Fantasterne
Medvirkende: Ditte Ylva Olsen & Stine Q. Pagh
Producent: Teater V i co-produktion med Teater Fantast
Scenograf: Sisse Gerd Jørgensen
Dukkedesigner: Rebecca Arthy
Dukkemagere: Rebecca Arthy, Pernille Kabell
Rekvisitter: Pernille Kabell & Johan Kølkjær
Dukkekostumer: Anja Karottki
Komponister: Hjalte Bested Hjort & Anders Bo Eriksen
Grafiker og video animation: Nikolaj Hoe Lundahl
Video animation: Oh Man Productions (Troels Øhman) og Ricardo A. León V.
Lysdesign og afvikling: Mikkel Magnus Olsen
Afvikling: Mikkel Bent Nielsen & Sofus Sean Bassett
Produktionsleder: Luna Stage
Kostumer: Mette Kapper
Koreograf: Emilie Hoff
Robotkoder: Sebastian Ray Manson
Byg: Aston Kay, Johan Brandt Richardt, Mads Hilden & Magnus Slyngborg Andersen
Green screen belysning: Torben Brent Wenneberg
Teatermaler: Cecilie Kondo
Assistent: Frida Reynberg
Assistent og video: Siri Katzenelson
So-Me video redigering: Laura Hjetting Veitland
Videnssparring: Jácome Armas, Thomas Bolander, Morten Kjærgaard
Forestillingen er støttet af Novo Nordisk fonden og er en co produktion mellem Teater Fantast & Teater V.
Foredrag i forbindelse med forestillingen afholdes i samarbejde med Science and Cocktails.
Aldersgrupper: for 6 år og op efter/ familieforestilling
Varighed: ca. 75 minutter
Spilletider DATA DATA
Forestillingen er på turne i sæson 23/24
