Crash! Bang! En meteor kommer flyvende fra rummet og lander i Familien Frøs fjernsyn. I meteoren gemmer der sig en lille frø med helt særlige evner. Hør historien om Lille Frø imens to kustoder præsenterer hans kunstværker.
Lille Frø er ikke en helt almindelig frø. Han kan rigtig godt lide kunst, og han kan især godt lide den type kunst, som inddrager andre. F.eks. ‘Far med Farver’ eller ’Tis i Taske’. Men som med alle kunstnere, kan Lille Frø godt blive misforstået, for det viser sig, at han nogle gange kan være meget slem..
Kom med når to kustoder udstiller Lille Frøs narrestreger som store kunstværker, og følg hans rejse ud - og hjem - igen. For selvom at Lille Frø handler om kunst, handler den allermest om, at man er god nok, som man er, og i virkeligheden er elsket — på trods af at man til tider kan være en SLEM lille frø. Efter forestillingen får publikum lov til at se Lille Frøs værker helt tæt på.
Forestillingen er baseret på børnebogen ‘Lille Frø’ af Jakob Martin Strid, og havde premiere i 2018. Under COVID-19 i marts og april livestreamede Teater Fantast Lille Frø for mere end 50.000 publikummer online. Lille Frø turnerer i sæson 24/25 samt 25/26.
Er du teaterarrangør kan du finde turneperiode, pris og praktisk info HER
”Lille Frø” er en rigtig fin og anbefalelsesværdig forestilling, som har godt fat i det unge publikum – lige som det skal være, når man laver børneteater.”
“Teaterforestillingen, såvel som udstillingen, bringer masser af smil på læben fra både voksne og børn – da det jo er et sandt dilemma, er man kreativ eller destruktiv.”
Teaser
Kvak, kvak. Få en forsmag på Lille Frøs store narrestreger / kunstværker lige her.
Credits
Tekst: Jakob Martin Strid + Teater Fantast
Ide og dramatisering: Teater Fantast
På scenen: Ditte Ylva Olsen & Stine Q. Pagh
Komponist: Kenneth Thordal
Scenografi: Teater Fantast
Dukkemager/rekvisitør: Maja Linde Christensen
Kostumer/rekvisitør: Anja Karottki
Lysdesign: Morten Hembo
Bygger: Sonny Øftiger & Simon Polli
Teknik: Søren Knud Christensen & Henrik Bank
Tegne-projektion: Karla Holmbäck
All round assistance: Anja Bramm
En co-produktion med Thy Teater.
Tak til:
Jakob Martin Strid, Gyldendal, Thy Teater, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Pelle Koppel og Teater V, Aveny T, Rosa Feigenberg, Kulturgeneratoren, Morten Droob, Vesterbro Kulturhus, Sissel Q. Pagh og alle vores prøvepublikummer.
Aldersgrupper: 4-8 år / familieforestilling
Overhold altid minimumsalderen. Teatret ønsker, at alle skal have en god oplevelse, og har derfor skabt forestillingen for en specifik aldersgruppe, der skal tages seriøst; for barnets, og de øvrige publikummers, skyld. Teatret forbeholder sig retten til at afvise for små børn i døren.
Tid: Forestillingen inkl. udstilling varer ca. en time.
Spilletider
Lille Frø
2024
22.september, kl.11.00 Grønnegades kaserne, Næstved, FIND BILLET HER
13.-16.oktober, kl. Godsbanen, Aarhus, FIND BILLET HER
2025
8.marts, Ishøj Musikteater, Ishøj, kl 13.00, FIND BILLET HER
29.marts, Galaksen, Værløse, kl 13.00, FIND BILLET HER
10.-16.april, Anemonen, København, FIND BILLET HER
Forestillingen er på turne hele sæson 24/25 og 25/26